julemarked2011

KFUM spejderne i Poulstrup Vi holder til i  Spejderhuset, Hovedgaden 85, Poulstrup. Kom og besøg os!!!

mødetidspunkterne kan du se på facebook...

Forsiden
Overordnet side

igen Stor tilstrømning til Årets julemarked 2011

KFUM-spejderne i Poulstrup holdt i weekenden deres årlige julemarked.

 TAK for den store opbakning ved
Spejdernes Julemarked 2011     tak til sponsorer og hjælpere.
Mange lagde vejen forbi Skolen i Poulstrup, hvor KFUM-spejderne igen i år havde stablet det helt store julemarked på benene.  Julemarkedet kunne i år præsentere en masse kræmmere med vægten lagt på juleting, julehygge og mange gavemuligheder. Som nyt i år var der flere med tøj, filt og honning

Det store trækplaster var igen i år Spejdernes store tombola. Der i år havde mange sponsorer fra Poulstrup, Harken, Vrå, Brønderslev, Hjørring, og Tårs, og de havde bidraget med mange flotte gaver.

Det skal  en lyde stor tak til vores sponsorer – uden Jer var der ikke et julemarked. Spejderne havde selv en stand hvor de kunne fremvise udrustning, uniform og tilbehør. Ting man ikke kan undvære som spejder. Flere forældre benyttede lejligheden til at foretage juleindkøbene. så der kommer helt sikkert flotte gaver under juletræet.

Mange valgte også at købe en juledekoration eller adventskrans fra vores flotte stand. Bag standen står Spejdernes Venner, Poulstrup. og overskuddet går ubeskåret til spejderne..  interesserede nye hjælpere kan rette henvendelse til Henny Thomsen på tlf. 24 65 98 33.

Børnene havde deres eget marked, handlen gik livligt, der skal nok blive kræmmere, ud af nogle af dem.

Spejderne havde også en fiskedam som trak mange især de yngre.

I Caféen solgt man som noget nyt i år sandwich de gik som varmt brød, sammen med julekager og julelagkager fra Konkurrencen Byens Bedste Bager.  kagerne kunne købes og nydes sammen med en kop kaffe/te. Spejdercaféen kunne også tilbyde æbleskiver, pølser med brød eller sodavand. Caféen var næsten hele tiden fyldt og mange fik en god snak.

Spejderne håber på, at I allerede nu vil sætte kryds i kalenderen til næste års julemarked,

Alle indtægter går som altid til Spejderne i Poulstrup.

Poulstrup-spejderne siger mange tak for den gode tilslutning og de mange bidrag. Tak til alle hjælpere og forældre, som har valgt at bruge en lørdag og søndag på Poulstrup-spejderne.

på spejdernes vegne Jens-Ole Frederiksen, KFUM Spejderne i Poulstrup

  

 

    

        

    

    

        

 

 

KFUM-Spejderne er medlem af verdensspejderbevægelsen (WOSM, www.scout.org) og arbejder derfor ud fra følgende grundprincipper:

Pligten mod andre betyder:

Loyalitet mod ens land og i harmoni med det at fremme lokal, national og international fred, forståelse og samarbejde. Deltagelse i samfundets udvikling med anerkendelse af og respekt for sine medmenneskers værdighed og for naturen.

Pligten mod sig selv betyder:

Ansvar for ens egen udvikling.